Kategorier
Bøger

Afsind på vej

Afsind_forsideD. 26. februar udkommer Martin Schjönnings nye roman “Afsind”, om hvilken han skriver på sin blog:

“Det er selvfølgelig ikke min første tekst der bliver udgivet, ikke engang mit første værk i eget navn. Min kortroman, Deroute, har været på gaden i ni måneder og er blevet indstillet til en pris, men Afsind er mit smertensbarn. Dens undfangelse var sukkersød, men graviditeten var plaget af komplikationer og fødslen har været en pinefuldt lang, strabadserende affære.”

Bagsideteksten:
I en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør. Dæmoner fra hans forvirrende fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser. En epidemi af vanvid er øjensynligt brudt ud. Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystisk fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalschef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham. Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast.

Læs mere på Martin Schjönnings blog eller hos Forlaget Kandor

Kategorier
Bøger

Københavns skygger af Aspíciens Haufniensis

Københavns skyggerDa Thor starter på Københavns Universitet, finder han ud af at han tilhører en hemmelig kreds af magikere, en naturlig elite. Det udfordrer hans forestillinger og åbner for foruroligende mysterier, blandt andet farens død.

På Det Magiske Akademi møder Thor også den højt intelligente og nysgerrige Janus der har levet med magien hele sit liv. Janus er ivrig efter at tilegne sig ny viden – især om den forbudte ‘atra’, magi der kan påvirke menneskers sind.

Københavns skygger er en blanding af studenterliv og farverig fantasy hvor politisk idealisme og kollegiedrama går hånd i hånd med formularer og ældgamle mysterier i byens dybeste skygger. Det er en eventyrlig fortælling med virkelige referencer til fortiden, kommentarer til samtiden og tanker om fremtiden.

Produktdetaljer:
ISBN-13: 9788793349094
Sideantal: 328
Udgivet: 25-01-2016
Illustration: Karin Hald
Forlag: Ulven og Uglen

Kategorier
Bøger

Varulv af Jeppe Sandholt

varulvVarulv løs på Nørrebro!

En mand holder af at passe sig selv og gå lange ture om natten i København ikke mindst i sit kvarters affolkede park og tomme pladser. Men så bemærker han Vera, en pige der virker som hypnotiseret, en særling med en sabel og den overivrige tv-reporter Mikkelsen, der tilsyneladende er på sporet af en varulv, der sætter lokalbefolkningen i panik.
Er der noget om snakken, er der mere mellem himmel og jord, får Mikkelsen sit scoop, kan vores hovedperson i fred genoptage sine natlige gåture – måske endda sammen med Vera?
”Varulv” er et kortroman om ensomhed, skæve eksistenser og alt det, der sker i skyggerne i det natsorte København …

Jeppe Sandholt er født 1982 og opvokset i Birkerød. 2008 Bachelor of Arts fra Animation Workshop i Viborg. Vandt pris for bedste design for den digitale børnebog ”Sylvester’s Band” ved Danish App Awards 2011. Siden 2010 bosat på Nørrebro. ”Varulv” er Jeppe Sandholts debut som forfatter.

Jeppe Sandholt
“Varulv”
68 sider
Isbn 978-87-7176-035-4
Udsendt januar 2016

Læs mere på Forlaget Fahrenheits hjemmeside

Kategorier
Bøger

Den 8. bog om Satan – Menneskesønnen af Maya Salolin

Titel: Den 8. bog om Satan – Menneskesønnen
Forfatter: Maya Salolin
ISBN: 978-87-91589-51-5
Sideantal: 66

Satan. Guds modstander. Den Onde Selv, kaldes han, og han er både frygtet og forhadt blandt mennesker. Intet kunne være mere forkert. Satan er den eneste sande humanist blandt de udødelige skabninger, som befolker vores verden og verden efter det kødelige livs ophør. Han forbrød sig mod Gud, men menneskene har han altid elsket. Han har levet iblandt os, levet som én af os i flere generationer, end de fleste ville kunne fatte. Han har været her siden begyndelsen – siden før begyndelsen – og dette er hans historie.

I denne bog fortæller den faldne engel selv om skabelsen, livet og menneskehedens historie – både før og efter døden.

Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Kategorier
Bøger

Killing Birch af Rannva Saltoft

Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.

Two childhood friends, Jenny and Birch, are torn apart by a sinister tragedy. Birch is found sitting beside his mother’s corpse by the edge of the ancient Angel Maker Lake. Deeply traumatized and unable to account for his mother’s fate, the boy is disowned by his family.

Twenty years later, the adult Birch is crippled by gory visions and inexplicable dreams. An unexpected visitor forces him to return to the eerie village and face his past. In this narrow community where most people harbor secrets and ancient grudges, the general belief is that Birch is a murderer. But nature has a way of intervening when hearts turn dark and demons are let off their leash.

Produktdetaljer:

ISBN-13: 9788793197619
Sideantal: 200
Udgivet: 02-01-2016
Forlag: Candied Crime

Læs mere på forlagets hjemmeside